Spray Tan


Spray Tan


 

Hvis du vil undgå solen på grund af de farlige UV-stråler men stadig gerne vi

Hvis du vil undgå solen på grund af de farlige UV-stråler men stadig gerne vil være lækker feriebrun, er Spray Tan sikkert den rette løsning for dig. Bliv lækker ferie brun på kun 15 min.


Hvad er Spray Tan?

Spray Tan er en metode, hvor man sprayer en væske indeholdende DHA (DiHydroxyAcetone) på hele eller dele af kroppen. Man anvender typisk en HVLP kompressor og en spray pistol. HVLP står for High Velocity - Low Pressure, hvilket direkte oversat betyder høj ydeevne - lavt tryk. Det er altså en lille og relativ støjsvag "luftblæser".

Spray Tan væskerne indeholder typisk en bronzer, der giver farve med det samme og hjælper behandleren med at se, at personen er blevet sprayet jævnt over det hele. Så snart væsken - og dermed DHA'en - kommer i kontakt med huden, udløser den en kemisk reaktion med aminosyrerne (som er en del af det protein-indholdige keratin-lag) i det øverste hudlag, der over tid giver den brunende effekt.

Du kan sammenligne det med det, der sker, når du skærer et æble over på midten, og lader det ligge.

Væsken - og dermed DHA'en - trænger kun ned i det øverste hudlag, hvorfor farven også forsvinder igen i løbet af 5 - 10 dage i takt med, at dine hudceller dør og falder af.

Forskellige hudtyper har forskellige aminosyrer og netop aminosyrerne reagerer forskelligt på DHA'en og giver dermed en lille smule forskel i den brune farve.

Resultatet af de "brunede pigmenter" kaldes melanoidiner. De har meget stor farvelighed med melanin - den naturlige substans i de dybere hudlag - når de farves af UV stråler fra solen. Netop denne store farvelighed er en af de medvirkende faktorer til det meget ægte udseende af en spray Tan.


Er Spray Tan farligt?

 

Det aktive stof i spray Tan væsken og stort set alle selvbruner produkter er DHA (DiHydroxyAcetone ). Det udvindes af sukkerroer, sukkerrør og vindruer og er i bund og grund et simpelt kulhydrat ligesom f.eks. sukker.

For at undersøge om Spray Tan er farligt, har Miljøministeriet har lavet en undersøgelse om Spray Tan behandlinger foretaget under salon-lignende forhold. Denne undersøgelse konkluderer, at "der på baggrund af rapporten ikke er grund til at antage, at brugen af selvbruner-produkter, der sprayes på i kabiner, udgør en sundhedsmæssig risiko for forbrugere.."

Du kan downloade og læse undersøgelsen samt en række gode råd til forbrugeren på denne underside til Miljøministeriets hjemmeside.


Hvor lang tid holder Spray Tan?

 

Hvordan forbereder jeg mig bedst?

Kan jeg forlænge min Tan?

Som udgangspunkt holder en spray Tan behandling  6 - 10 dage, men der er flere faktorer, der spiller ind:

Hvor godt du forbereder dig

Hvor godt du vedligeholder din Tan

Hvilken sæbe du anvender

Din huds ph-værdi

Forberedelse før din Spray Tan behandling

Aftenen før din Spray Tan behandling bør du skrubbe hele kroppen med en skrubbehanske (optimalt med 2 handsker samtidig). Derved fjerner du alle døde hudceller, hvilket vil have flere fordele:

- Det giver en mere jævn Tan

- Det forlænger holdbarheden / varigheden af din Tan

- Din Tan vil fade mere jævnt og naturligt

Grunden til at din Tanning vil holde længere er, at selve væsken danner en kemisk reaktion med aminosyrerne i dit yderste hudlag, hvorved farven opstår. Når hudcellerne i dit yderste hudlag så dør, falder de af sammen med din Tan farve. Hvis du har skrubbet alle døde hudceller af umiddelbart inden spray Tan behandlingen, går der altså længere tid, inden du "skifter ham" igen. Og derved vil du have "forlænget" holdbarheden og varigheden af din Tan.

Når din hud er "skrubbet i bund" vil farven også "fade" meget mere jævnt og naturligt. Det skyldes, at du ikke har hudceller i det yderste hudlag og dermed Tan farve, der falder af meget før andre steder på kroppen.

 

Vedligeholdelse efter din spray Tan behandling

Efter behandlingen vil en god fugtigheds-lotion uden olier være din allerbedste ven for at opnå den bedste holdbarhed og varighed af din Tan farve. Indhold af olie i din lotion vil forkorte holdbarheden, da den kan opløser farven.

 

Hvilken sæbe skal jeg anvende for optimal pleje af min Tan?

Så længe du ikke anvender sæbe eller plejeprodukter, der indeholder olie, er du sikret en rimelig god holdbarhed. Men hvor lang tid din Spray Tan holder kan også påvirkes af din sæbe/shampoo. Så hvis du vil optimere holdbarheden yderligere, bør du anvende en sæbe med lav ph-værdi uden parfume og alkohol.